Det glæder mig, at du har fundet din vej til min side om holistisk sundhed og livsstil. Jeg er kvinden bag Balance for livet og tilbyder trygge rammer, hvor du har mulighed for at genopdage din sande natur. Her finder du inspiration og lærerige forløb, der bibringer større bevidsthed, ro og velvære til et liv i bedre balance.  

Igennem livet møder vi forskellige forandringer og udfordringer, der kan lede vores sundhed og daglige trivsel i ubalance. Samtidig lever vi i en tid, hvor ydre og indre forventninger til os selv kan skubbe os ud af kurs eller væk fra os selv, som dem vi er eller ønsker at være.   

Mit fokus er på dig, som det hele menneske du er. Sammen tager vi udgangspunkt i det, der fylder i dit liv lige nu og her for at rette op på de ubalancer du oplever. For at skabe vejen til balance anvender og inspireres jeg af den gamle Ayurvediske livsvisdom, Kropsterapeutisk Yoga, NLP Psykoterapi, Reiki healing samt en palette af praktiske metoder.

Hej, mit navn er Pernille

Min baggrund

Stifter af Balance for livet. Medstifter af Tankespor med fokus på terapi, formidling og psykologisk rådgivning. 20 år+ erfaring med undervisning, formidling og voksenlæring. Mere end 10 års instruktørerfaring i fitnessbranchen. 

Til daglig varetager jeg en rolle som læringskonsulent i en HR-funktion hos Siemens i Brande. Her arbejder jeg som sparringspartner og underviser. Her formidler jeg viden om læringsteori og praktiske redskaber til specialister, der underviser indenfor deres felt. Derudover har jeg fornøjelsen af at facilitere teams- og ledelses workshops med henblik på at vidensdele og understøtte strategiske tiltag indenfor moderne læring og personlig udvikling.

Privat bor jeg i Silkeborg, hvor jeg elsker at opholde mig i den smukke natur - både på land og på vand. De sidste 20 år har jeg lært meget om mig selv og haft mange glæder ved at deltage i forskellige typer af retreats, meditations- og yogarejser i Danmark, Europa, Indien og på Bali. 

 

Uddannelser

KYU® Kropsterapeutisk Yogauddannelse / Sanum Yoga

Ayurvedisk Sundheds- og livsstilsvejleder / NAYA Group

Reiki Healer - Reiki af 3. grad / Kanaloa Kropsterapi

NLP Psykoterapeut / Dansk NLP Institut

Supervisor / Dansk NLP Institut

 

Under uddannelse

Speciale: Ayurvedisk Sundhedsfremmende & Forebyggende Behandling / NAYA Group (afsluttes i juni 2025)


Med viden om og praksis indenfor kost, meditation, yoga, psykologi samt daglige ritualer og teknikker er du godt på vej til at skabe balance på både det fysiske-, psykiske-, følelsesmæssige- og åndelige plan. Er du klar til at gøre noget godt for dig selv? Så er du kommet til det rette sted!

 

Jeg glæder mig til at møde dig

Kærligst Pernille ♥︎